Capitel II : Soelen Gaaer Bag Aase Need

Sagte vender hun Hovedet halfft

Lyddende fjærnt til Ord som bli'r talt

Et Stæd under Bakken, om Hiertets Vee



[Pigen:]

"Sola gaar bak Aase ned

Skuggan' bli saa lange

Natte kjem snart atteved

Teke meg i Fange"



De Taaren dend fulgte hendes Savn

Een Længsel hiem til siine

Hun vilde saa gierne hafve dem i siin Favn

Sorrigen sadte Rood i navnløs Piine



Hun graader

Hun falmer

Hun seer ey paa Nattesti



Hun falder i Sofn paa Moseseng

Oc aldting tier

Saa dæcker et Mulm

Hendes Drømmers Stier